Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

finland_2​   denmark   |   youtube

​Telefon: (+47) 35 93 40 06

Mediearbejde hos Hella Gutmann Solutions A/S

Mediearbejde hos Hella Gutmann Solutions A/S

Hella Gutmann Solutions A/S er inde i en positiv udvikling, hvor vi ekspanderer vores aktiviteter i hele Skandinavien. I takt med dette har vi rekonstrueret vores onlineunivers, og derfor er vi nu på jagt efter en medietosse, som har lyst til at arbejde med udvikling af videorelateret indhold til vores digitale platforme: web, Youtube, Facebook og LinkedIn.


Dine primære arbejdsopgaver

-​ Udarbejdelse af storyboard og manuskript (på baggrund af briefing fra vores PM), som skal danne udgangspunkt for markedsføring af vores dataløsninger, how to-videoer og softwareopdateringer

-​ Produktion af videomateriale inkl. speak jævnfør årshjul for aktiviteter

Hella Gutmann Solutions A/S er underleverandør på flere markeder, til flere brancher og til flere kæder, hvorfor materialet ofte skal speakes på flere sprog og produceres inden for rammerne af vores kunders brands.


Vi forestiller os en person, der er under en medierelevant og måske kommerciel uddannelse, og som ønsker at prøve sig selv og sine kompetencer af i specifikke opgaver, der relaterer sig hertil. Du vil være tilknyttet vores produktudviklingsafdeling i en projektansættelse og med opgaver svarende til ca. 70 timer i kvartalet.


Som person er du vant til at arbejde projektorienteret og efter en tidsplan for dine opgaver. Du er struktureret og vedholdende og evner at styre dine opgaver og omgivelser, således at både kvalitet og tid hænger sammen og målet nås.


Du trives med at være en del af en markedsdrevet virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og som er gennemsyret af at levere det bedste til kunden og brugeren hver gang. Vi har en uformel tone og en flad organisation med fokus på vores kunder og udførelsen af opgaven.


Dine faglige kvalifikationer

  • Du har et godt øje for det grafiske.
  • Du er en habil tekstforfatter, der evner at få de vigtigste budskaber frem i det, du arbejder med.
  • Du er stærk i relevant videoredigeringssoftware som f.eks. Camtasia.
  • Du mestrer engelsk i skrift og tale – kendskab til tysk er en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde en stabil, positiv og fleksibel arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at præge dine opgaver og det ansvar, du får som del af projektansættelsen. Din arbejdstid og -mængde defineres fra opgave til opgave og aflønnes på timebasis. Dit umiddelbare arbejdssted vil være Viborg, om end der kan findes fleksible løsninger for den rigtige person.

Projektansættelsen har en varighed på 12 måneder.


Ansøgning sendes til info@hella-gutmann.dk, mrk. videoproduktion, att. Products & Production Manager Ole Hedegaard Petersen hurtigst muligt.


Hella Gutmann Solutions A/S, tidligere kendt som Tolerance A/S, har siden 1956 været en førende producent og leverandør til autobranchen inden for produktion af service- og reparationsdata til europæiske biler. I dag er vi en del af Hella Gutmann-koncernen, der har hovedsæde i Ihringen i Tyskland, og som ejes 100 % af Hella KGaA Hueck & Co. Fra vores hovedkontor i Viborg har vi ansvaret for udvikling af service- og reparationsdata for hele Hella Gutmann-koncernen.​


Vi er specialister i integrerede dataløsninger, ligesom vi distribuerer værktøjsudstyr til værksteder i hele Skandinavien, der serviceres fra vores salgskontorer i Sverige, Norge og Finland.​

            Hella Gutmann Solutions AS  I  Org.nr: 955 669 142 NO  I  Industrigata 26 2619 Lillehammer  I  (+47) 35 93 40 06