ALTID KALIBRERING, AF OG TIL JUSTERING
En radar kan ikke sende farvebilleder. En radar måler derimod afstande. I dag er radarerne så gode til at måle afstande, at de også kan klare dynamisk registrering af objekter i hurtig bevægelse.
Den opgave kan kun løses med sensorer, der er perfekt afstemt i forhold til deres definerede målefelt. Derfor er en systemkalibrering i forhold til køretøjets geometriske køreakse meget ofte nødvendig, f.eks. efter en reparation i forbindelse med en ulykke, ændringer af undervognen eller hvis bare en låseholder er blevet løsnet.
Moderne fjernområderadarer kan – i modsætning til de tidligere sensorgenerationer – som regel ikke længere justeres mekanisk. Styreenheden kompenserer for mindre afvigelser under kalibreringen.
Og din mega macs har styr på producentspecifikationerne for det enkelte køretøj.
77-GHz radarer og LiDAR-sensorer (laserscannere) bruges til scanning af midter- og fjernområdet foran køretøjet og leverer billeder i høj opløsning med en rækkevidde helt op til 250 meter.
LiDAR-sensorerne scanner også nærområdet, og derfor anbringer producenterne som regel 77-GHz radarer bag emblemet på køretøjets front. Audi anbringer også de mere højfrekvente laserscannere bag emblemet på fronten, eller i området lige under. På SUV-modeller bliver det mere og mere almindeligt at placere 77-GHz sensorerne parvist og længere nede, og derfor rykker disse sensorer
tættere på tågeforlygterne i højre og venstre side.
RADAR KIT I EVO – EN UUNDVÆRLIG MAKKER
Fjernradar eller laserscanner, placeret højt eller lavt: Med den universelle systemholder i Radar Kit I EVO kan du kalibrere frontradarer og LiDAR-sensorer fra næsten alle producenter. Systemholderen kan nemt fastgøres på dit CSC-Tool uanset modellen og fungerer derefter som en vertikal skydeslæde til radarreflektoren ”vinkeljusteringsplade EVO” (medfølger i dit kit), eller til de optiske kalibreringstavler til LiDAR-sensoren (kan tilkøbes enkeltvist). Takket være den raffinerede konstruktion tager indføringen
i skydeslæden, positioneringen og låsningen kun få sekunder.
HEMMELIGHEDEN BAG VINKELJUSTERINGSPLADEN
En radars målefeltberegning varierer afhængigt af radarens konstruktionstype og sker altid efter et signal fra systemstyreenheden.
En almindelig proces er, at signalet fra radaren reflekteres af radarreflektoren, som er placeret direkte foran køretøjet. Under optimale omstændigheder modtages det reflekterede signal igen i midten af radaren. Reflektoren har forskellige positionsvinkler (90° og to referencevinkler), og kaldes derfor vinkeljusteringsplade.
Med vinkeljusteringspladen er du godt rustet til at arbejde på et stort antal køretøjsmærker. Og alligevel er der altid den berømte undtagelse, der bekræfter reglen: På mange modeller fra Toyota,
Lexus, Honda og Mazda skal du bruge det valgfrie Radar Kit III med to tragtformede radarreflektorer til radarerne i køretøjets front og bagende.